Da vi først havde besluttet os for at bygge selv – se evt. menupunkterne [økonomi] og [miljørigtigt] – tårnede spørgsmålene sig op!
Hvad med rådgivning og byggesagsbehandling i forhold til kommunen?
Hvor meget af byggeriet skulle vi selv stå for?
Og dermed også, hvilke håndværkere ville være fornuftigt og nødvendigt at hyre?
Hvilke byggematerialer skulle vi anvende?
Steen er ingeniør og har tidligere medvirket som medbygger i et andet byggeprojekt og har erfaring med dimensionering og rådgivning af byggerier. Derfor valgte vi selv af stå for dette. Har man ikke selv den erfaring skal man sørge for at få rådgivning fra en uvildig konsulent eksempelvis fra bolius.dk. De 10-50.000 kr. det koster er givet godt ud!
Vi besluttede tidligt i forløbet at hyre en god, stabil og lokal entreprenør til kloak og betonarbejde. Vi fik gennem forespørgsler hos lokale beboere og arbejdskolleger kontakt til en velanskreven entreprenør, som vi har været meget tilfreds med. Da vi selv ville medvirke også ved betonarbejdet hyrede vi ham ind på timebasis. Dette kræver en stor portion tillid og gensidig forståelse for hinanden. Men det er indtil videre gået fint! Entreprenøren havde kontakt til en VVS installatør, så dette var også på plads.
Annies far er elektriker, så denne del af arbejdet bliver udført af hans firma. Vores varmeanlæg, der består af en solfanger, solceller og solvarme bliver leveret og monteret af leverandøren.
Tilbage står alt tømrer- og malerarbejde, fliser og inventar. Denne del har vi valgt selv at stå for. Det vil sige, at køkkenet bliver opsat af firmaet der leverer. Skulle der så være noget så ved man hvem der har ansvaret!
For at dette skal kunne lade sig gøre at stå for så stor en del af byggeentreprisen selv, er det vores erfaring, at det er nødvendigt at have en god håndværker, der er villig til at arbejde tæt sammen med bygherren og dermed indgå en aftale om at udføre arbejdet efter medgået tid. Her har vi stået i den situation at vi har en god ven, der har påtaget sig den opgave.
Tilbage står så, hvor meget tid der skal lægges i opgaven. Her har vi besluttet os for at tage orlov i to måneder, for på den måde at kunne komme igennem projektet på en måde så vi både bliver færdige nogenlunde hurtigt og samtidig får tid til andet end byggeri. Der er også en famliie og nogle børn der skal igennem projektet. Ved at tage orlov er det også muligt at gå sammen med den håndværker med hvilken man skal lave det meste af arbejdet med. Og det at gå to personer i stedet for en og en er guld værd. Dermed er processen langt sjovere og hurtigere at komme igennem. Så det kan varmt anbefales!
Du kan på siden med [leverandører] finde kontaktoplysninger til de håndværkere og leverandører vi har benyttet os af.
Tilmeld/Afmeld nyheder
| Online Målinger | ||
| Udetemp. | [°C] | 4 |
| Indetemp. | [°C] | 22 |
| Varmtvand | [°C] | 50 |
| Reserve | [°C] | 49 |
| Fremløb | [°C] | 21 |
| Bundtank | [°C] | 10 |
| Solfanger | [°C] | 4 |
| Elforbrug | [W] | 120 |
| Varmepumpe | [W] | 180 |
| Solceller | [W] | 0 |
| Max i dag | [W] | 1199 |