Statusmeldinger

2012.02.15
Lang tid siden sidste status - nok fordi anlægget har kørt fint og vores styring i forhold til elpriser og vejrprognose fungerer tilfredsstillende. Senest har vi isoleret kompressoren, så overhedningen giver lidt til trykstigningen og dermed til COP. Vi er nu oppe på knap 3,0 og der er vel at mærke ved praktisk brug og det er meget tilfredsstillende. Elforbruget er derfor faldet ca. 10% eller ca. 500 kr. på årsbasis ;-)

2010.11.21
I løbet af sommeren har Sabetoflex været her igen for at sætte en hot-gas veksler på varmepumpen. Den giver hurtigt varmtvand og øger varmeoverføringseven mellem varmepumpe og varmtvandsystem. Til gengæld bliver vandet i varmtvandsbeholderen blandet op med lavere toptank temperatur til følge. Vi har også selv gået hele styringen igennem, renset alle snavssamlere og fået kalibreret alle vores energimålere. Det hele betyder nu at vores COP er på ca. 2,6 - det højeste vi endnu har oplevet og vi regner ikke med at den kan blive højere med dette anlæg.

2010.08.03
Efter lang tid med driftsforstyrelser på vores hjemmeside har vi fået vores server udskiftet. Så bliver hjemmesiden forhåbentligt mere stabil. Serveren er bruger nu også kun ca. 30 Watt mod den gamles ca. 100 Watt.

2010.04.05
Vores server er blevet opdateret og derfor mangler der målinger fra i dag i ca. 20 timer.

2010.04.05
Vi har stadig udfordringer med selve varmepumpen i vores combinerede jord- og solvarmeanlæg. Der er tilsyneladende en ventil i pumpen der ikke fungerer rigtigt og som betyder at COP-faktoren ikke er for god og som gør at varmepumpen kører meget on/off. Dette kan også ses på fremløbstemperaturen der svinger meget. Sabetoflex undersøger iøjeblikket hvordan fejlen kan udbedres.

2010.03.17
Sabetoflex har udskiftet varmepumpens veksler og stillet varmepumpen på en vibrationsmåtte. Det sidste betyder, at den nu praktisk talt er lydløs. I løbet af den næste uges tid vil målinger afgøre om vi kommer i mål med COP-faktoren.

2010.02.11
Sabetoflex har været og efterfylde kølemiddel på varmepumpen for at forbedre COP-faktoren. Indtil nu har den ligget på ca. 2.2 og vi håber at komme op over 3 med dette tiltag.

2009.10.15
Sabetoflex har udskiftet selve varmepumpen til en nyere model. Det har vist sig, at den gamle model kunne være fejlbehæftet. Dette har dog ikke været tilfældet her, men nu er vi da sikre på at alt er i orden. Udskiftningen til en nyere model kan have betyding for strømforbruget til varmepumpen og det vi vi checke op på efter en periode.

2009.09.20
Så er online måling af solcelleproduktionen i drift igen. For september måned er beregningen af solskinstimer på grund af udfaldet af målingen behæftet med fejl.

2009.09.13
Online måling af solcelleproduktionen er midlertidig ude af drift, pga en defekt måler.

2009.08.20
Vores varmepumpestyring er blevet omkonfigureret så fejlen med at den pludselig frøs skulle være udbedret. Ved samme lejlighed skiftede Sabetoflex en kontraventil, der var årsåg til tilbageløb fra solfangeren om natten med afkøling af bundtanken til følge.

2009.08.13
I løbet af sommerperioden og senest i dag, har styringen til vores varmepumpe fejlet så det ikke er muligt at aflæse den til brug for hjemmesiden. I nogle tilfælde er også styringen af anlægget blevet påvirket så pumpen for solvarmeanlægget ikke starter når den skal. Sabetoflex er blevet kontaktet. Fejlen fra før sommerferien med en ventil der ikke lukkede korrekt er endnu ikke udbedret.

2009.06.11
Sabeto-Flex har været forbi og fået monteret de 3 manglede temperaturfølere og en motorventil til jordkøling, samt udbedret fejlen med en ventil der ikke lukkede korrekt.

2009.06.02
Vi har via vores grafer konstateret, at en ventil til solfangeren ikke lukker korrekt. Dette har medført, at varmebeholderen afkøles om natten når solfangeren afkøles. Dette og montering af nogle manglede følere kommer Sabeto-Flex og laver ved et snarligt eftersyn af varmepumpen.

2009.05.19
Der var en kortslutning i styreboksen til varmepumpen, fordi skruerne til ophænget rørte ved printpladen. Det er nu udbedret, og varmepumpen kører igen!

2009.05.17
Varmepumpen vil ikke starte igen - og denne gang er det ikke snavssamleren. Jeg ringer til sabeto i morgen!

2009.05.17
Vi har fået taget vores regnvandsanlæg i brug. Indtil dato har vi brugt 33 m3 vand.

2009.04.28
Vi kan konstatere at vores solcelleanlæg kører over forventning. Anlægget er købt som 108 W x 18 paneler = 1944 W (DC). Indtil dato er den maksimale effekt fra panelerne før vekselretteren målt til 2151 W (DC). Efter vekselretteren er den maksimale effekt målt til 1816 W (AC). Vekselretterens maksimale effekt er 1800 W (AC). Så anlægget leverer mere effekt til elnettet end det er udlagt til. Elproduktionen fra anlægget er også højere end forventet. Til dato har vi produceret 500 kWh mod forventet 435 kWh.

2009.04.08
På grund af lynnedslag i går aftes et sted i nærheden, har vi ikke data for perioden ca. kl 20 i går til ca. 9.30 i dag. Der var røget en router!

2009.03.02
Så kører varmepumpen igen . Det viste sig at være snavssamleren, der igen var tilstoppet. Det sker åbenbart tit (ca. 1 gang om måneden) her i opstartsfasen. Snavset kommer fra jordvarmeslangerne.

2009.02.28
Vores varmepumpe holdt op med at køre sidst på dagen. Vi har tilkaldt service!

Motivation for at bygge et lavenergihus.

Den væsentligste motivation for at bygge et lavenergihus er hovedsagligt for at spare penge på el- og varmeregningen, fordi udgifterne hertil gennem tiderne kun er gået en vej - nemlig opad. Men vores motivation er også at vise, at det er muligt og fornuftigt at tænke globalt ved at handle lokalt. (gammelt slogan fra miljøbevægelsen NOAH)

Først den korte, snævre privatøkonomiske motivation:

Ved bygge vores hus efter det kommende bygningsrelemant BR14 og dermed sørge for, at vores el- og varmeforbrug er så lavt så muligt så fremtidssikrer vi vores investering i vores nye hus idet vi dels sparer penge hver måned og dels så håber vi på, at husets salgsværdi er højere end for huse, der bruger mere el og varme og er opført efter BR10 eller mindre.

I forhold til et traditionelt husbyggeri af tilsvarende størrelse er det vores skøn, at vi sparer ca. 10.000 årligt inkl. renter og afdrag. Huset har nemlig ikke været dyrere end de traditionelle murstenshuse, der er opført i vores udstykning - tværtimod! De ekstra investeringsomkostninger vi har haft til ekstra isolering, solvarme, solceller, LED-belysning og jordvarmepumpe, har vi hentet ind på besparelser i konstruktionen ved, at husets pudsede vægge er opført i beton isoleret med flamingo. Det samme kunne være opnået med et træhus, men her ville vedligeholdelse-somkostningerne til maling med videre være højere.

Så den lange, globale udfordring:

Ud over den direkte økonomiske fordel, der er ved valg af et lavenergihus bygget op omkring flamingoklodser, har vi også ønsket at vise, at det ikke koster ekstra at forsøge at ændre vores levevis i den rige del af verden i en mere klimavenlig retning. Det handler efter vores mening mere om vilje end om viden og økonomi. Motivationen til vores byggeri har vi derfor også hentet i den globale udfordring om en mere ligelig fordeling af klodens ressourcer og en bæredygtig udvikling af energiforbruget i retning af højere anvendelse af vedvarende energiressourcer som sol og vind.

Steen er uddannet civilingeniør i Energiplanlægning fra Aalborg Univesitet og har været beskæftiget i energisektoren siden starten af 1990'erne. Lige nu er han ansat som chefkonsulent hos Energinet.dk. Det er bl.a. med denne viden og forudsætninger, at vi forsøger at komme med et bud på, hvad der kunne blive en bedre og mere bæredygtig fremtid for kloden og vores børn og børnebørn. De følgende analyser er dog så simple, at alle kan lave dem selv ved at surfe lidt rundt på Internettet. Alle regnestykker er dokumenteret i dette regneark, der også findes under linket |Referencer| nederst på siden.

Den respons vi har fået på vores hjemmeside og de planer som politikere, energiselskaber, fagfolk og internationale organisationer fremlægger, tyder på, at der er ved at ske et skred i opfattelsen af, hvad der er muligt både teknisk og økonomisk for at ændre vores energiforbrug og energiforsyning.

Førhen har der altid været en stor skepsis i energiselskaberne for forandringer. Blandt andet blev der i 1970'erne lavet en undersøgelse af "Arbejdsgruppen vedrørende vindkraft i elsystemet, Akademidet for de tekniske videnskaber, 1976", der undersøgte driftsmæssige og driftsøkonomiske forhold ved eventuel udnyttelse af vindkraft til elproduktion. På baggrund af den analyse mente man i Dansk Elværksforening i 1980'erne ikke det var muligt at have mere end ca. 200 MW vindkraft i Danmark. Dette er nu oppe på 3000 MW og de nyeste planer taler om at fordoble dette.

En medvirkende årsag som Steen selv har oplevet ved ansættelser i bl.a. Elsam har måske været, at det førhen var meget lukkede og kontrollerende virksomheder, der var i energisektoren. Der var også meget lidt udskiftning i medarbejderstaben og 25 og 40 års jubilæer var meget almindelige. I dag er medarbejderstaben i de gamle elværksmonopoler Elsam og Elkraft stort set udskiftet med nye unge folk i DONG Energy og Vattenfall, der ofte skifter job og dermed er meget mere åbne for forandringer. Det samme billede ses for statsmonopolet Energinet.dk, der har ansvaret for el- og gastransmission i Danmark.

Det må formodes, at det samme billede tegner sig i udenlandske selskaber og organisationer. Blandt andet har det Internationale Energi Agentur (IEA), der førhen har været meget konservative, de seneste år udgivet en række nytænkende rapporter om energiforbrug og -produktionsmuligheder i fremtiden. Også Verdensbanken (IMF) er begyndt at tale om Grøn Vækst og nye energiteknologier som fremtidens vej ud af krisen.

I det følgende har vi prøvet at gengive, hvordan situationen på kloden ser ud i dag og hvordan den kan forventes at være i år 2050. Inspirationen har vi fundet på Internettet og vi har forsøgt at lægge links ind til de sites, der nærmere beskriver de udfordringer vi som civilisation står over for. Udgangspunktet har været officielle fremskrivninger af global økonomisk vækst, befolkningstal og energi- og ressourceforbrug. Tallene er primært hentet fra Verdensbankens database (IMF) og publikationer fra det Internationale Energi Agentur (IEA).

Konklusionen på vores (og mange andres) analyse er, at det sikre og kloge valg er at satse massivt på sol og vind. Det er ikke dyrere end forsat at bruge løs af klodens ikke-fornybare energiressourcer som kul, olie, gas og uran. Hvis vi ikke satser på vedvarende energi, vil det efterlade en klode i 2050, der med stor sandsynlighed vil være yderligere påvirket af klimaforandringer og der vil ikke være flere energiressourcer tilbage til vores børnebørn.

---

---

Annie og Steen Jensen
Finsensvej 16
7000 Fredericia
+45 30510293